Vision

konditest

Vision

Sports Performance Lab har en vision om at være det førende center for præstationsfremmende træning og rehabilitering af atleter og motionister på alle niveauer.


Vi anvender de trænings- og testmetoder der rangerer højest i evidenshirakiet. Samtidig inddrager vi den praktiske viden fra klinikken og sportsverden. Vi tror på at dette er den mest optimale måde at håndtere sundhed og performance på, hvis man ønsker at arbejde ud fra højeste niveau hele tiden. Vi søger løbende ny viden og udvider vores ekspertise og erfaring, for at kunne tilbyde det bedste vores klienter.

Vi ønsker at skabe et miljø, hvor man kan blive klogere på sig selv, guidet og udfordret af os.

Sports Performance Lab er et sted, hvor atleter og motionister på alle niveauer kan opnå deres fulde potentiale og nå deres mål. Uanset om de er professionelle eller ej. Vi vil altid sigte efter at gøre hvor bedste for at vores klienter opnår den succes ønsker.

Vores Team

Hovederne bag SPL

Display Picture of Andres Berlin

Sebastian

Humanfysiolog & testansvarlig

Sebastian er bachelor i Idræt og Fysisk Aktivitet. Han har stor fokus på træning og fysiologien i kroppen bag denne. Sebastian har stor erfaring inden for træningsverdenen og har spillet fodbold på semi-højt niveau og er nu en højt niveau CrossFit atlet.

Han har også mange timers undervisningserfaring og programplanlægning, og med sin store forståelse for atleter og deres behov kan han hjælpe med at optimere din sportspræstation.

Display Picture of Andres Berlin

Frederik

Humanfysiolog & Sundhedsansvarlig

Frederik har en kandidat i Exercise as Medicine og en dyb passion for sundhed og sygdomsforebyggelse. Med en stærk baggrund inden for fysiologi og træningsvidenskab har Frederik opnået omfattende erfaring med at designe og implementere træningsinterventioner, særligt for mennesker med kroniske sygdomme. Hans akademiske baggrund og praktiske erfaring gør ham særligt kompetent til at forstå og anvende den nyeste forskning i sit arbejde

Display Picture of Andres Berlin

Andreas

Fysioterapeut

Andreas har en stor passion for sport, at få atleter tilbage fra skader, og se dem nå endnu højere niveauer end før. Andreas forstår de specifikke krav hver sportsgren har. Dette betyder, at de atleter der arbejdes med, opnår deres specifikke mål og får det mest optimale forløb.

Andreas har erfaring fra flere forskellige elite håndboldklubber og professionelle fodboldklubber, som Kolding IF og senest AC Horsens. Hvor der er blevet arbejdet med topprofessionelle atleter og landsholdsspillere fra forskellige nationer.

Mine erfaringer gør at jeg forstår at hjælpe atleten hele vejen -  fra briksen, til træningscenteret og helt tilbage til sin sport.

Display Picture of Andres Berlin

Vilhelm

Fysioterapeut & Ultralydsscanning

Vilhelm har en dybdegående forståelse af menneskekroppens funktionalitet og mange års erfaring inden for styrketræning og fodbold. Hans kliniske erfaring inkluderer både specialiseret rehabilitering og komplekse skadesforløb, hvor han kombinerer evidensbaseret genoptræning og manuel terapi. Gennem sin ekspertise skaber Vilhelm målrettede og individuelle behandlingsplaner med særligt fokus på biomekanik og funktionel genoptræning, altid med hensyn til den enkelte patients unikke behov og forudsætninger. Ved siden af sin rolle hos Sports Performance Lab har Vilhelm været tilknyttet liga-basketholdet BC Copenhagen og er nu fysioterapeut for Brønshøj Boldklubs divisionshold. Vilhelm står desuden for ultralydsscanning på klinikken. Han er certificeret gennem Dansk Selskab for Sportsfysioterapi.

Display Picture of Andres Berlin

Tobias

Fysioterapeut

Tobias har en dyb passion for bevægelse og besidder mange års erfaring inden for både styrketræning og fodbold. Udover arbejdet hos Sports Performance Lab har han også arbejdet som fysioterapeut for FC Roskilde - og i dag er han tilknyttet Brønshøj Boldklub som fysioterapeut.

Tobias har omfattende erfaring med rehabilitering af skader og komplekse behandlingsforløb, samt med skadesforebyggende og præstationsfremmende træning. Tobias skræddersyer målrettede behandlingsforløb, der integrerer både træning og manuel behandling, og han tager altid hensyn til kroppens biomekanik og klientens individuelle behov ud fra en evidensbaseret tilgang uden magiske løfter og myter. 

Udover evidensbaseret træningsterapi, inddrager Tobias også manuelle teknikker såsom manipulation, mobilisering og vævsbehandling, som et led i behandlingen om fuld funktion og maksimal performance.

Display Picture of Andres Berlin

Kamilla

Klinisk Diætist

Kamilla er uddannet Klinisk Diætist og Personlig Træner, samt har mere end 5 års erfaring inden for træning og ernæring. Derfor er vigtigheden af disse to elementes samspil højt prioriteret, for at opnå optimal progression, sundhed og kropskomposition. 

Kamilla har stor passion for ernæring, særligt i relation til sport og performance, med fokus på mennesket som helhed. Vejledningen bliver altid tilpasset individuelle behov og hverdagen, således at resultaterne bliver holdbare og meningsfulde for den enkelte

Display Picture of Andres Berlin

Nino

Fysioterapeut & Ejer

Nino står for den daglige drift i SPL. Han er uddannet fysioterapeut og examineret sportsfysioterapeut. Han arbejder altid ud fra en evidensbaseret synsvinkel og kobler det teoretiske sammen med det praktiske således at myter kan aflives og atleten kan få de bedste forudsætninger for at blive bedre.
 

Display Picture of Andres Berlin

Amalie

Fysioterapeut studerende

Amalie er fysioterapeutstuderende. Hun har stor interesse for kroppen og hvordan vi kan optimere og gøre den stærkest. Dette kan både være relevant ift. at gøre en atlet bedre til sin sport, eller til at gøre en person stærkere så hverdagsopgaverne bliver lettere.

Amalie er på det danske bænkpres-landshold.

Amalie har desuden også arbejdet hos Dansk Center for Hjernerystelse, hvor hun har assisteret i deres arbejde indenfor formidlingen af forskning på området.