Men er det så et godt værktøj eller ej?
Det kommer an på…
Som udgangspunkt så er det et værktøj. Det vil sige, at hvis det bruges således så kan det fint bidrage til den samlede vurdering af personen eller personerne.
Hvis det derimod bruges som det endegyldige svar, så er det absolut ikke tilfredsstillende og alt for mangelfuldt.
BMI kan altså ikke stå alene hvis formålet er en mere dybde gående kropslig vurdering.
Hvornår giver det mening at anvende BMI?
- Til at vurdere en større befolkningsmængde.
- Til at vurdere en utrænet person.
- Som et screeningsværktøj undervejs i et vægttabsforløb.
Hvornår giver det IKKE mening at anvende BMI?
- Til at vurdere en særlig befolkningsgruppe – f.eks. sportsudøvere.
- Til at vurdere en persons specifikke fremgang.
- Til at vurdere en persons kropskomposition.
BMI som redskab: Anvendelighed i befolkningsundersøgelser
Det giver altså mening at bruge BMI når der laves befolkningsundersøgelser hvor formålet er, at afkræfte en hypotese angående en vægtproblematik på større befolkningsmæssigt niveau.
Da der inddrages en stor mængde data (antal mennesker), vil BMI stadig kunne forklare en trend i befolkning så som hvor stor en procentdel af befolkningen der ligger med en BMI over 25.
Disse undersøgelser er interessante da de giver os indsigt i hvilken retning vi bevæger os på samfundsniveau.
F.eks.
Tal fra den Nationale sundhedsprofil 2021 viser, at 52,6 % af den voksne befolkning i Danmark er overvægtige (BMI≥25)
Men til at vurdere den enkelte persons kropssammensætning, er der brug for langt mere indsigt en forholdet mellem højde og vægt.
F.eks. et dybdegående sundhedstjek, hvor der undersøges langt flere parametre for endeligt at kunne konkludere den kropslige sundhed/tilstand.
Hvis du er interesseret i at blive klogere på din egen sundhed, så tøv ikke med at booke din egen ”body screening”
– Og hvis du har nogle spørgsmål på forhånd er du velkommen til at skrive direkte til os.
