Stress og erektil dysfunktion: er det bare psykisk?

Når kroppen opfatter fare eller pres, går den i alarmberedskab. Pulsen stiger, musklerne spænder, og blodet prioriteres til de store muskler, hvor det gør nytte i en nødsituation. En rejsning kræver det stik modsatte: ro, åbne blodkar og muskler, der kan slappe af.

De to tilstande udelukker i praksis hinanden. Derfor er det hverken indbildning eller svaghed, når rejsningen holder pause i pressede perioder. Det er kroppens prioritering, og den kan ændres.

Under længerevarende stress holder mange en konstant spænding i bækkenbunden uden at vide det. Musklerne, du sidder på, holder simpelthen aldrig fri.

En spændt bækkenbund klemmer om de blodkar og nerver, som rejsningen er afhængig af. Nogle mærker det som tryk, uro eller smerter i underlivet, men de færreste forbinder det selv med rejsningen. Det er den mest oversete fysiske del af det, der kaldes psykisk.

Efter en enkelt oplevelse, hvor det ikke gik som håbet, begynder mange at holde øje med sig selv undervejs. Men i det øjeblik hovedet begynder at overvåge, går kroppen i beredskab, og så bliver rejsningen væk igen. Hver gentagelse gør tanken mere påtrængende og spændingen lidt strammere.

Den spiral er hverken svaghed eller indbildning. Den er en helt normal reaktion, og den kan brydes. Ofte med en kombination af viden, træning i at slippe spændingen, og for nogle en sexolog.

Har du fine morgenerektioner, men problemer når det gælder, fungerer kroppens maskineri. Så peger pilen mod pres og spænding, og det er faktisk en god nyhed, for det er til at arbejde med.

Er morgenerektionerne også blevet færre eller er væk, er der sandsynligvis en fysisk del, som fortjener en undersøgelse. Hvad morgenerektioner fortæller, står her.

1. Samtale. Hvornår virker det, og hvornår gør det ikke? Mønsteret siger tit mere end noget andet. Bedre i ferien og værre i travle perioder peger på stress.
2. Undersøgelse af bækkenbunden. Vi mærker efter, om musklerne er spændte, og om du kan slippe dem. Mange opdager her en spænding, de ikke anede, de havde.
3. Ultralydsscanning, hvis det giver mening. Den viser, om blodgennemstrømningen er nedsat, eller om kroppen har det fint.
4. Ærlig konklusion. Er det mest fysisk, lægger vi en plan. Er det mest pres, siger vi det, og så er en sexolog ofte det rigtige næste skridt. Tit er det en blanding.

Træn at slippe i stedet for at knibe

Ved stress er problemet sjældent en svag bækkenbund, men en overspændt. Rolige vejrtrækninger, hvor indånding er slip og udånding er et let knib, er et godt sted at starte. Øvelserne står her.

Tag præstationen af bordet i en periode

Nærhed uden krav om samleje fjerner overvågningen, og det er den, der driver spiralen.

Pas på søvnen

Stress går ud over søvnen, og afbrudt søvn dæmper nattens rejsninger. De to ting forveksles tit.