Herunder er de 4 særligt positive effekter, som vi i klinikken fokuserer mest på:
1. Øget muskelvækst:
Okklusionstræning kan føre til øget muskelproteinsyntese i de lokalt i de involverede muskler. Dette kan hjælpe med at øge muskelvæksten, endda ved træning med meget lette vægte.
2. Reduceret muskelatrofi:
Okklusionstræning kan være særligt nyttigt for personer, der er i en rehabiliteringsproces efter skader eller kirurgi. Det kan bidrage til at reducere muskelatrofi/tab af muskelmasse og endda muskelmasse under inaktivitet.
3. Øget udholdenhed:
Okklusionstræning kan forbedre musklernes udholdenhed og tolerance over for træning, hvilket kan hjælpe med at forbedre sportspræstationen.
4. Smertelindring:
For nogle personer kan okklusionstræning hjælpe med at reducere smerte, især hvis det anvendes som en del af en rehabiliteringsprotokol.
Okklusionstræning er efterhånden blevet alment kendt og benyttes i mange fitnesscentre af alle typer motionister.
Udover at fremme muskelvækst, som nok er den mest almindelige årsag til at folk benytter det, så kan der i rehabiliteringskontekst være stor værdi i at benytte det, da vi ved lav belastning kan skabe en meget stor stimulering af vævet, og derved opnå gavnlige tilpasninger uden at øge risikoen for yderligere skade.
For eksempel ved genoptræning af en ACL-rekonstruktion, kan vi med okklusionstræning tidligt i helingsfasen, meget tidligere begynde at stimulere vævet uden samme risikoprofil, som ved traditionel tung træning – men muligvis opnå lignende effekter.
Det samme gælder muskelskader såsom fiberspræninger, forstrækninger og lignende. I disse situationer bør aflastning normalvis altid indgå, og træningsmængden reduceres – hvilket kan være svært at håndtere både fysisk og mentalt hvis man er vandt til at træne meget og på højt niveau.
Okklusionstræning vil i sådan en situation være oplagt da det opfylder mange af de krav der foreligger her; belastningsreduktion, vævsstimulering og håndtering om mentalsundhed/behovet for stadig at træne, trods en skade.
Herved skabes en vævsfremmende stimulering og forbedring af de fysiologiske processer, uden at vi risikerer at overbelaste vævet og lave mere skade.
Her er nogle DO’s and DON’Ts hvis du overvejer at indføre okklusionstræning.
DO’s:
- Anvend en belastning der svarer til 30% af din 1RM
- Udfør 4 sæt: 30, 15, 15, 15 reps – (pause tid mellem sæt, ca. 30 sekunder)
- Behold cuffsne på under alle 4 sæt
- Vælg en øvelser med minimale tekniske krav
- Vælg hovedsageligt ét-leds-/isoleringsøvelser
- Hav kun Cuffsne på i den tid der tager at gennemføre ovenstående protokel.
DONT’s:
- For høj belastning (der fås ingen yderligere effekt at højere belastning end 30% af 1RM)
- For teknisk krævende øvelser (Sænker den lokale udtrætning, og reducerer herved ønskede effekt)
- Have Cuffsne på for længe. Hav ikke cuffsne på i mere end maksimalt 10min.
- Anvend ikke BFR hvis du tidligere har haft sygdomme i kredsløbet (blodprop e.l) eller perifære neurologiske sygdomme.
Kilder:
Yasuda et al. 2017 – Use and safety of KAATSU training: Results of a national survey in 2016.
Blood Flow Restriction Resistance Exercise as a Rehabilitation Modality Following Orthopaedic Surgery: A Review of Venous Thromboembolism Risk
Grantham et al. 2021 – Does blood flow restriction training enhance clinical outcomes in knee osteoarthritis: A systematic review and meta-analysis
Lopes et al. 2019 – Strength training with blood flow restriction – a novel therapeutic approach for older adults with sarcopenia? A case report
Skovlund et al. 2020 – The effect of low-load resistance training with blood flow restriction on chronic patellar tendinopathy — A case series.
Giles et al. 2017 – Quadriceps strengthening with and without blood flow restriction in the treatment of patellofemoral pain: a double-blind randomised trial.
Charles et al. 2020 – A systematic review of the effects of blood flow restriction training on quadriceps muscle atrophy and circumference post acl reconstruction.
